23948sdkhjf

Han vil bygge butikker op som legoklodser

Ny type butikker skal sikre købmænd i landdistrikter og spille sammen med onlinehandel.
De store forandringer, som kommer til at præge de traditionelle dagligvarebutikker, vil også sætte et kraftigt fodaftryk på butiksbyggeriet.

Det skriver Dansk Handelsblad.

KFI Erhvervsdrivende Fond arbejder med planer om at kunne opføre modulopbyggede butikker, hvor moduler kan bygges sammen ligesom Legoklodser.

– Bygningerne skal være fleksible. Det er i virkeligheden ligesom at have nogle Legoklodser, som man kan sammensætte til en butik med den størrelse og det indhold, som er aktuelt på den enkelte placering, siger adm. direktør i KFI, Jesper Loiborg.

Nytænkningen af byggeriet af dagligvarebutikker vil først og fremmest kunne sikre fremtidige økonomisk rentable købmandsbutikker i landdistrikterne.

Det vil øge fleksibiliteten i brugen af butikkerne, hvor man med den voksende onlinehandel vil kunne tilpasse butikslokalerne efter behov.

Læs mere hos Dansk Handelsblad (kræver abonnement).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115